Skellerup
Put and Take

Søhøjlandets Fiskepark har også to søer i Skellerup, et par kilometer fra søen i Resenbro. De ligger i en smuk natur lidt afsides, hvor der generelt ikke er mange mennesker – hvilket er optimalt for folk, som gerne vil fiske i rolige omgivelser.

Om Skellerup-søerne

Skellerup Put and Take ligger i et afsides naturområde – væk fra hverdagens støj og larm. Fra stedet har man et kæmpestort udsyn over horisonterne i Søhøjlandet og med skoven på den anden side. Der er to store søer, man kan fiske i, samt en børnesø til børn under 12 år.

Det er også muligt at leje og reservere en eller begge søer til et firmaarrangement eller en fisketur for en skole eller forening. Søerne kan lejes en hel dag, halv dag eller bare et par timer. Har vi arrangementer, vil du altid kunne se det på vores Facebook side.

Faciliteter

Selve området er 85.000 kvm, hvor den ene sø er 5.000 kvm og den anden 9.500 kvm. I de to store søer er der en halvø, man også kan fiske på, hvis man har lyst. Der er selvbetjening med dit fiskekort ved ankomst til søerne.

Fang ørreder

Der kan hovedsageligt fanges regnbueørred og i perioder bækørred, kildeørred og guldørred.

Daglig udsætning af fisk

Vi har daglig udsætning af fisk - og i højsæsonen op til flere gange dagligt.

Åben året rundt

Alle søer er åbne året rundt fra klokken 06.00 til solnedgang.

Følg med på Facebook

Søhøjlandets Fiskepark er også på Facebook! Her kan du følge aktiviteterne i vores to ørredsøer – Resenbro Put and Take og Skellerup Put and Take. I vores ørredsøer kan du tage familie og venner med eller måske tage en fridag helt alene med fiskestangen.

Kontakt os endelig, hvis der er spørgsmål, eller hvis vi kan hjælpe med jeres næste arrangement ved en af vores fiskeparker. Vi sammensætter gerne et arrangement lige efter jeres ønske!

Placering

Søerne i Skellerup ligger på adressen Skellerupvej 73, 8600 Silkeborg. De findes nemt ved at køre fra Resenbro mod Linå og dreje til venstre ad en grusvej lige efter Skellerup. 

Så ønsker du en dejlig fiskeoplevelse i naturskønne omgivelser, hvor du kan slappe af og få en pause fra hverdagens stress og jag, er du velkommen til at komme forbi Skellerup Put and Take!

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte Søhøjlandets Fiskepark, hvis du har spørgsmål, ønsker yderligere oplysninger, eller ønsker at få sammensat et arrangement efter netop jeres behov og ønske. Vi ser frem til at se jer i vores fiskeparker!